Den usynlige vægtskål i par- og familielivet

Hej allesammen. Min første post her.

Jeg (M36) og min hustru (K35) har været sammen i 14 år. 5,5 år som familie hvor vi fik vores første barn og vi har netop fået vores andet barn for 3 måneder siden. Familielivet er nok som mange andre - kaos og kærlighed på godt og ondt.

Dog er det som om at der er en usynlig “uretfærdigheds-vægtskål” som min kone specielt holder øje med. Fordi det er hende, der var gravid og lige nu er på barsel og ammer den lille om natten, er det som om, at jeg ikke må fortælle hvis jeg f.eks. er træt, drænet, har ondt, er sløj eller andet. I hendes øjne tipper vægtskålen altid til min fordel, da hun jo har det hårdere end jeg. Hun føler det er provokerende, hvis jeg fortæller, hvordan jeg har det. Er det mig, der er gal på den, når jeg mener, at familielivet kan være hårdt for begge parter?

Det hører nok med til historien, at min hustru (som jeg elsker utroligt højt), altid har haft en tendens til at synes, at hun har det en lille smule hårdere end mig. Hun er perfektionistisk og tolererer ikke rod, alle pligter skal ordnes før man kan slappe af osv. Det medfører, at hun har svært ved at slippe de huslige pligter og overlade det til mig - selvom jeg beder hende om at gøre det - da jeg nok gør det anderledes end hende. Det er en del af hende, som jeg har lært at acceptere, selvom jeg ikke selv har det sådan. Men det er typisk her de konflikter, som vi har oftest, opstår.

Tilbage on topic, ser jeg det som ren og god kommunikation, at man fortæller hinanden, hvordan man har det. Men skal jeg bare lukke måsen, klappe hælene sammen, acceptere, at det ikke er mig der ammer og dermed ikke kan synes, at også jeg kan have det hård engang imellem?