Er jeg den eneste mand der sidder ned når han tisser?
Midt i bølgen af problemer i parforhold, det komplicerede dating-liv og dårlige nyheder, er det måske tiltrængt med noget helt andet at diskutere.
Så længe jeg kan huske har jeg altid siddet ned på toilettet når jeg skulle tisse. Såfremt forholdene tillader det. Jeg har aldrig stoppet med det, og synes der er flere praktiske årsager til det:
Jeg er rimelig høj, så har en distance der kan skabe en større usikkerhed ved første stråle. Sandsynligheden for at strinte forbi magter jeg simpelthen ikke at forholde mig til.
Bedre mulighed for at nå toiletpapiret til at duppe af bagefter. Præventivt for nakkeost.
Synes det er svært at ryste ordentligt af når man tisser stående. Der er ofte lidt rest-urin som sniger ud når man har pakket sammen. Viser sig som en våd plet i underbukserne.
Er mere afslappende. Man kan lige tage dagens Wordle eller tjekke aktienyheder på mobilen mens man får tømt blæren.
Faktisk forstår jeg slet ikke hvorfor mænd overhovedet står op, hvis der er mulighed for at sidde. Ved ikke om det har noget med maskulin identitet at gøre, tidseffekten, eller et latent ønske om at indgå i toiletbræt-krigen med kvinderne?
Det er bedre at sidde. Altid. Prove me wrong.
Er jeg den eneste?