Er det mig der er en bitch?

Hej DKbrevkasse.

Jeg(k sidst i 20’erne) og min kæreste(m sidst i 30’erne) skændes stort set hver evig eneste dag omkring hans søvn. Jeg er på barsel, men historien er den samme uanset.

Vi har to små børn. De står op omkring 6/6:30. Jeg står op med dem. Min kæreste “gider ikke” stå op før kl 8. Der skal han arbejde. Jeg bruger hele morgenen på at få ham til at stå op. Så jeg starter alle mine morgener negativt og i dårligt humør. Dog står han så til sidst op, jager med vores ældste og kører hende afsted i institution.

Det er samme historie i weekenderne. Bortset fra, at der falder han i søvn så snart han lægger sig på sofaen. Så der bliver jeg igen sur, og spørger om det nu kan være rigtigt, at han skal sove igen. Det mener han godt det kan, da han er meget træt - han er måske blevet vækket 1 gang da den lille græd i nat (det er mig der står op og tager babyen).

I hverdagene arbejder han hjemme. Der kan jeg ofte høre, at han går ind i soveværelset for at tage en lur. Det provokerer mig helt vildt da han ved jeg kæmper med babyen nedenunder og jeg ville ønske, at han brugte sin tid på os i stedet for at sove. Men der bliver han sur og siger, at det er hans arbejdstid så han bestemmer selv hvad han foretager sig dér. Det er på sin vis rigtig, men føler stadig, at hvis han har et hul i arbejdsplanen, at det så ville være dejligt at han brugte den på sin familie.

Er jeg bare en kæmpe brokrøv? Min kæreste ved godt jeg skriver dette. Han mener det er mig der har problemet og at jeg “nagger” på ham konstant. Og ja, det gør jeg. Spørgsmålet er, er det på sin plads?