Teenage løgne eller benægtelse

Jeg har en gamer teenage søn på 14, som efterhånden har smadret 3 skærme. Jeg ved ikke om han rage-quitter, men “pludselig” er skærmen bare gået i stykker. Typisk med et slagpunkt midt i skærmen. Han benægter fuldstændig at han har gjort noget! Også når jeg siger at der er INGEN andre logiske forklaringer for skaden.

Jeg synes ikke det giver mening at råbe og skrige til han tilstår, så konsekvensen bliver at jeg ikke køber en ny skærm lige med det samme. Det accepterer han uden brok eller indsigelse… Jeg prøver at forklare at hvis ikke han smadre dem, så må han være forbandet eller virkelig uheldig at de bare går i stykker helt uden grund. Jeg forklare også at løgn er noget af det værste, for man mister tiltro den der lyver.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Han accepterer bare at han ikke har en skærm og kan game med hans venner. Han udviser ingen form for ærgrelse; hverken over at have ødelagt sin skærm, eller at blive beskyldt for at have ødelagt den, eller at være gaming forude i et par uger. Han er ikke en smartass stædig teenager, så jeg tror næsten at han kan benægte det så meget at han slet ikke tror på at det er fundet sted!

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Det er irriterer mig mest er løgnene, som jeg er overbevist om at det er.