Fyrværkeri i DK udenfor perioden

I går, da børnene endelig sov, nok omkring midnat efter mange timers putning- lyste himlen pludselig op. Jeg sukkede, og vidste hvad klokken var slået. Hunden går selvfølgelig helt amok, børnene bliver vækket, hvis ikke af de høje brag, så af hunden, som jo uden så meget egen skyld, tror enden er nær.

Under seancen slår det mig, at når der bliver skudt fyrværkeri af uden for sæsonen, skal det altid foregå klokken lort om natten, når det arbejdende folk sover. Det er selvfølgelig sjovest med fyrværkeri, når det er mørkt, men jeg er ikke sikker på, at det pinedød skal være efter alles sengetid.

En ting er ikke at tage en dyt hensyn til ens medmennesker - det kan jeg, i hvert fald i teorien, godt forstå. Noget andet er at risikere en bøde på flere tusinde. Jeg forstår ikke, hvad man får ud af det. Mon ikke de her mennesker er uden for pædagogiske rækkevidde.

Derfor, den nye fyrværkerilov, som egentlig gav fint mening med indskrænkning af perioden har, helt anekdotisk for mig, ikke virket indtil videre.

Hvordan kan man i DK komme dette mindre, men ret irriterende problem til livs?

Ville I støtte op om at begrænse salg af fyrværkeri til private?