Hvad er det værste arbejdsmøde, du nogensinde har været til?

I anledning af at det er mandag, vores alles yndlingsdag: hvad er det værste (eller bare mest irriterende) møde du nogensinde har været til?

Er det et tilbagevendende møde? Har du en kollega, der indkalder til mange meningsløse møder? Har du en taleglad kollega, der for alle dine møder til at gå over tid? Har du oplevet sær og uprofessionel adfærd til et møde? Har du nogensinde siddet til et møde, hvor du undrede dig over, hvorfor du sad der?

Jeg starter: Jeg har engang, som nyuddannet og nyansat, oplevet at blive indkaldt til et møde af min chef, hvor det var meningen at vi skulle snakke omkring mine fremtidige arbejdsopgaver. Chefen valgte derimod at bruge 1 time på at gennemgå hele sin karriere for mig, alle de virksomheder han havde oprettet (som var gået konkurs) og hvor mange store virksomheder han havde samarbejdet med (og nej, jeg havde ikke spurgt ham). Han havde ikke øjenkontakt med mig en eneste gang mens han talte.